Regler
Praktiske regler
Der spilles med strømpesokker, for at sikre den bedste boldkontrol. Underlaget og boldene er lavet til dette formål. Sko er ikke tilladt på banen.
Der må kun sparkes til den hvide bold. Der må kun sparkes med foden. Kun 1 på banen af gangen (2vs2: 1 hold af gangen). Man må ikke føre bolden (Skud med fodsålen i én bevægelse er undtaget).
Hvem starter
Man slår sten/saks/papir om hvem der starter.
Spilleren der vinder, bestemmer altså, hvem der skal igangsætte spillet.
Man skiftes til at starte de resterende spil.
Kom igang
Boldene placeres i den afmærkede trekant. Den sorte bold placeres i midten. Den hvide bold skal placeres bag stregen på Simbold siden.
Startskuddet
Spilleren der skal starte, placere den hvide bold bag stregen, og sparker til den hvide bold.
Skulle det ske, at en eller flere bolde ryger ud af banen ved startskuddet:
Kommer de ikke tilbage på banen igen.
Den første bold
Den spiller som formår at sparke den første bold i hul uden at lave en fejl, får mulighed for, at vælge hvilken farve spilleren ønsker af bolde. Er der i samme spark lavet en fejl skal:
Modstanderen bestemme farve efter eget ønske.
Fejl
Nedenstående fejl vil give modstanderen lov til, at flytte den hvide bold på banen hvor det ønskes:
- Hvis den hvide bold ikke rammer nogen bolde.
- Den hvide bold ryger i hul.
- En bold ryger ud af banen
- Spilleren rør ved en anden bold end den hvide bold.
- Spilleren rammer den hvide bold mere end 1 gang.
En eller flere bolde ryger af banen
Hvis EGNE bolde ryger ud af banen på sparket skal:
- Modstanderen bringe spillerens bolde tilbage på banen, hvor på banen det ønskes.
Hvis MODSTANDERENS bolde ryger ud af banen på sparket:
- Kommer modstanderens bolde ikke tilbage på banen igen.
Ekstra tur
Spilleren kan få lov til at skyde igen hvis:
Spilleren skyder minimum en af sine egne bolde i hul uden at lave en fejl.
Spillet er vundet når
Alle ens egne bolde er skudt i hul, efterfulgt af den sorte bold uden at lave en fejl.
Spillet er tabt når
Den sorte bold ryger i hul før alle dine bolde er skudt i.
Den sorte bold ryger ud af banen.
Den sorte bold ryger i hul til sidst, men der er lavet en fejl.